Sense-it

Hos Sense-it lærer vi at komme ind i og leve ud fra vores autencitet. Vi arbejder i kærlighed og i en dybde, der gør det muligt for os at se klart og ærligt på sig selv.
Når vi lærer os selv at kende i dybden, og i alle hjørner, kan vi stå inde for os selv og mærke os selv ærligt. På samme måde kan vi mærke andre, og livet, på et mere autentisk plan, i stedet for et frygt-påduttet ego/tanke plan. Med andre ord, så lærer vi at leve i kærlighed og holde op med at overleve i frygt.

Vi lærer at kontrollere vores sanser, og vi lærer at skelne mellem egne og andres energier og følelser. Dette er vigtigt, da det kan være en stor hæmsko, hvis man oplever at være meget åben, sensitiv, intuitiv, følsom osv. Man vil i disse situationer ofte komme til at påtage sig andres energier og følelser og dermed blande det med sit eget. Det er uhyre vigtigt, at man, som behandler, kan skelne mellem egne og andres energier, da man ellers vil have stor sandsynlighed for at skade mere end man gavner, hos de personer man ønsker at hjælpe.

Vi arbejder med personlig og spirituel udvikling på et plan, der løfter vores frekvens og stiller os til at kunne være klare og ærlige i vores følelser, sanser og energier. Med bevidsthed omkring os selv, vores følelser, vores sanser, vores energier, vores ego, vores krop og vores tanker mm, vil vi opleve at vi hæver vores frekvens, og dermed gøre vores spirituelle sanser tydeligere, og meget mere tilgængelige.
Efterhånden som vores sanser bliver mere tydeliggjorte, vil vi arbejde med en lang række healings-værktøjer, og former. Vi lærer at bruge alle vores sanser, som fx clairvoyance og clairsentience, som kan bruges til bl.a psykometri og indsigt i os selv og i andre. Vi lærer at forstå og arbejde med det åndelige, som kanalisering, sjælerejser, regressions-terapi, meditation og meget mere.

Sense-it henvender sig til dig, der ønsker at arbejde med dig selv og/eller dig, der gerne vil hjælpe andre på et plan, der virkelig kan gøre en forskel.
Den enkelte kursists ønske om personlig frigørelse, er drivkraften i enhver udvikling, og det ser vi som en forudsætning. At ville rykke sig fra kaos, gennem stormen til stilhed, er ikke let, men hvor der er vilje er der vej.

- Bjørn Morel

- Bjørn Morel gæster i Mettes Mix, og snakker bl.a om hvad clairvoyance er, og spiritualitet, som findes i os alle...